3. TRIMESTER OG 8 DAGE OVER TID

3-trimester

I løbet af 1. og 2. trimester var de største milepæle overstået, og her i 3. trimester var der sådan set bare tilbage, at Svend skulle vokse. Og det gjorde han. Holy moly. Hver gang jeg tænkte: “Hold da op, nu er jeg også stor“, så gik der en uge, og så var jeg – Gud hjælpe mig – endnu større. Alle mine bluser stumpede, og mine kjoler var kortere, end dem jeg havde, da jeg var 17. Akavet. Især eftersom jeg altid først opdagede det efter, det var for sent.

Hvorfor er det, designere tror, man er 50 år gammel bare fordi, man er gravid? Hvorfor skal man absolut ligne et flæsehelvede med grimt blomstermønster og i underligt materiale? På trods af at både H&M og ASOS sælger graviditetstøj, så var jeg bestemt ikke imponeret af udvalget. Kedeligt, konet eller uformeligt. Tre ting, jeg bestemt ikke syntes, min krop var. Jeg havde lyst til at vise min gravide krop frem, og det gjorde man altså ikke bedst i et telt med et bindebælte under brystet… Eller også var jeg bare for nærig til at betale mere end 200 kr. for et stykke tøj, som jeg kunne skulle bruge et par måneder.

Vent lige på mig!

Efterhånden som maven blev tungere sled det mere og mere på bækkenet, og det begyndte efterhånden at gøre rigtig ondt. Jeg listede langsomt rundt på universitetet for ikke at gøre ondt værre, og man kunne spotte fortrydelsen i folks øjne, når de holdt elevatoren for mig, og det gik op for dem, hvor langsomt jeg gik.

Generelt var alt bevægelse bare svær, og jeg følte mig som en strandet hval det meste af tiden. Det krævede en helt bestemt rulleteknik at komme op af sengen, og tabte jeg noget på gulvet – ja, så var det tabt for evigt. Eller i hvert fald ind til nogen tilbød at samle det op for mig. Derfor stod Jakob i et par måneder for at binde mine snørebånd, og generelt bare være min tjener, for når først jeg havde placeret min gravide krop i sofaen – ja, så kom den ikke op igen. Og da elevatoren i vores bygning gik i stykker, så jeg blev på 5. sal et par dage, ind til de havde ordnet den. Det var heldigvis januar og hundekoldt, så jeg gik ikke glip af noget.

3. trimester - graviditet

Den sidste tid: Hvad har vi rodet os ud i?

Selv om vi i 8 måneder havde været bevidste om, at Svend ville tjekke ind, kunne jeg, efterhånden som terminsdatoen nærmede sig, ikke lade være med at tænke: “Hvad i alverden har vi begivet os ud i? Er vi klar til det her?” Endda på trods af, at sengen stod klar, navnet var bestemt, og vi havde tøj nok til, at Svend kunne klare sig igennem et zombie apocolypse.

Én ting er at være gravid. En helt anden ting er rent faktisk at få et barn. Det var en blanding af eufori og spænding. Vi anede ikke, hvad der ventede os, for det er ikke noget, man kan forberede os på – men én ting var sikkert, vi glædede os til at finde ud af det.

75 % af tiden gik med at snakke om fremtiden og Svend, men vi gjorde også en del ud af at nyde nuet – vores sidste “frihed” så at sige. Jeg kan ikke understrege nok, hvor særlig en tid, det er – netop fordi man har noget at glæde sig til sammen, men også fordi, det er en tid, man ikke får igen. Om lidt ville vores liv være forandret for altid, så vi brugte tiden på bare at være kærester og kun bekymre os om os selv og hinanden. Og Svend i maven, selvfølgelig. Med en mave på dén størrelse er det jo svært at undgå.

Den 26. januar 2018 var min terminsdato. Min app fortalte mig, at jeg var 100 % igennem min graviditet, men der var stadig ingen baby… Det viste sig, at jeg måtte vente 8 dage mere.

Svend, kom nu uuuuuud

Yep. 8 dage måtte jeg gå over termin, inden Svend kom ud. I forhold til, at vi rykkede de sidste ting over i vores nye lejlighed på terminsdagen, passede det os rigtig godt, at han blev derinde lidt ekstra, men der kommer også et tidspunkt, hvor man ikke kan holde spændingen længere. Hver dag gik jeg og ventede på, at vandet ville gå, eller veerne ville komme. Det var super nervepirrende, og på trods af, at fødslen ikke havde fyldt meget hos mig i løbet af graviditeten, så begyndte den pludselig at spøge, og jeg blev en anelse nervøs.

Vi gjorde alt, for at få det bedste ud af den “ekstra” alenetid, vi var blevet tildelt. Der blev drukket masser af cafe latte, spist masser af snegle og set masser af gode film i sofaen. Og så nød vi alt den ekstra plads i vores nye, store lejlighed inden hele vores liv ville forandres.

Den 4. februar 2018 skulle de ringe fra hospitalet for at aftale en tid til igangsættelse. Så jeg fik sat mig for, at det var det, der skulle ske, og at han ikke kom ud inden. Svend ville dog noget andet, og den 3. februar 2018 meldte han sin ankomst. Heldigvis.

Og fødslen? Den må I høre om på et andet tidspunkt.

3. trimester - barsel

Det føltes lidt risky, hver gang vi forlod hjemmet, efter jeg var gået over termin, men kaffe og snegle skulle der altså til!

5 ting jeg lærte under mit 3. trimester:

1.Graviditetstøj er overvurderet, og tøj med stræk er everything. Til næste gang skal jeg erhverve mig en stor bunke midinederdele i stræk, for det holdt bare hele vejen igennem.

2. Vi danskere er faktisk ikke ret høflige: jeg kan tælle på to hænder, hvor mange gange, jeg er blevet tilbudt en plads i metroen, hvis der ikke har været sæder ledige – og ni ud af ti gange har det været turister…

3. I 3. trimester er maven så stor, at den fungerer som et fantastisk bord til skåle med popcorn, cafe latte eller blot som hvileplads til dine hænder.

4. Når nu man ikke kan drikke rødvin juleaften, så kan man heldigvis drikke sovs. Samme gælder for nytårsaften.

5. I stedet for kun at se frem til, at barnet kommer, så nyd nuet, for alting ændrer sig snart: Gå i biografen, tag ud og spise – de ting, der ikke rigtig er mulighed for, når man har en lille én. Husk en ekstra tur i kanen, mens du kan – for der går lidt tid, før kroppen (og energien) tillader det…

Tags: ,

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.