• Katrine Ea
  • Kontakt
    • Bloglovin
    • Instagram
    • LinkedIn
    • Pinterest

Diapers and Daiquiris

Diapers and Daiquiris

  • Familieliv
  • Graviditet og fødsel
  • Hverdag
  • Inspiration og shopping
  • Mor- og forældreskab
  • Baby/Svend

Familieliv, Graviditet og fødsel, Hverdag

5 GRUNDE TIL, AT 2020 ER DET FEDESTE ÅR (PÅ TRODS AF COVID-19)

29. juni 2020 Leave a Comment

Det er vist rimelig tydeligt, at der er sket en del i mit og min families liv i løbet af det sidste halve år. Faktisk har vi presset utrolig meget lykke og glæde ind på meget kort tid, hvor den ene gode nyhed har erstattet den anden – oveni et ret turbulent forår på grund af COVID-19.

Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at hele coronasituationen gjorde nogle situationer lidt sværere, end de behøvede at være: mit speciale blev en del udfordret, min krop kæmpede med at være mor og på 24t i døgnet under et hårdt andet trimester, og det var virkelig kedeligt at være afskåret fra vores familier i en lang periode. Men før, under og efter alt det her har stået på, er der bare sket så mange vidunderlige ting i mit og min families liv, at det er svært at fokusere på de dårlige ting.

Okay, jeg har det virkelig nederen over, at vores første ferie i tre år blev aflyst (kun for at få at vide, at vi egentlig godt måtte tage afsted alligevel….), hvor vi endda skulle have nyt lidt kærestetid, inden denne igen bliver begrænset med lillesøsters ankomst til september. Jakob og jeg har nemlig kun haft én nat sammen væk fra Svend i alt hans levetid, så, vi synes, det var helt på sin plads med en lille voksenferie, nu hvor chancen bød sig. Men nej. Vi har i stedet booket et lille spaophold alene, som jeg virkelig glæder mig til! Men nok om det…

For vi skulle jo snakke om nogle af de fantastiske og store ting, det er sket i år. Kan I huske dem alle?

1. Vi er flyttet i nyt, fælles hjem. I januar flyttede vi ind i vores 5. fælles hjem – Svends andet hjem, men det er vores hjem; et vi faktisk ejer! Og ikke mindst et, vi har sat (og stadig sætter) vores eget præg på. Gangen har netop stået for tur, og nu er det badeværelset, der er under den helt store renovation. Derefter er det kun køkkenet, der mangler, men vi kommer bare til at pynte det lidt, for bunden i pungen er altså nået for nu.

2. Vi skal have et barn mere. Vi havde nøje planlagt, hvornår dette skulle være, så det passede med, at jeg havde færdiggjort min uddannelse inden terminsdatoen, men det skulle samtidig være efter vores venners bryllup til august. At det så skete i første huk er nok mere held end forstand, og set i bakspejlet var det hverken vanvittigt fedt eller nemt at flytte og renovere med sådan en gang første trimesterskvalme og -træthed, men det er lykkeligt glemt igen, og vi ville jo ikke have været det foruden!

3. …og det er en pige! Sindssygt! Svend skal have en lillesøster! Vi havde egentlig sat os lidt op efter at få to drenge – to bedste venner, men vi kunne begge mærke, at den altså ikke var lige så stensikker som dengang med Svend. Og hvor blev vi vanvittigt glade og overraskede over, at det så var en pige, wow! Vi havde jo købt en privat kønsscanning, så Jakob kunne være med til afsløringen, idet han ikke måtte være med til misdannelsesscanningen, og hvor var det bare time and money well spend.

4. Jakob har sgu friet! Efter nyheden om, at hans vidunderlige og smukke kæreste (mig) bragte ham en datter, kunne han åbenbart ikke holde den længere, og et par dage efter faldt han på knæ og spurgte, om jeg ville gifte mig med ham. Jeg havde overhovedet ikke set det komme, og jeg var helt rundt på gulvet over at stå der i solskinnet og høre det, jeg så længe havde drømt om. Behøver jeg sige, hvad jeg svarede?

5. Jeg er blevet færdiguddannet. Det er ikke længe siden, jeg sad til specialeforsvar herhjemme i stuen og blev fejret af venner og familie nede i haven efterfølgende – og jeg har stadig ikke helt forstået det. Jeg har gået på universitetet i 7 år (med er halvt års pause), og nu er det slut; jeg er færdig! Klar til et helt ægte voksenjob – men først står den altså på barsel!

Der er så mange af mine mål og drømme, der er gået i opfyldelse her i 2020, og vi er altså som sagt kun lidt over halvvejs. Hvis ikke det var fordi, vi bliver beriget med en datter til september, så ville jeg sgu ikke vide, hvordan resten af året skulle kunne hamle op med de sidste 6 måneder… men noget siger mig, at det bliver mindst lige så godt. Vi glæder os i hvert fald!

Del dette:

  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)

Related Posts

Min fødselsberetning
MIN FØDSELSBERETNING DEL 2
HEJ FRA SØNDERBORG
BABYUDSTYR: DET UUNDVÆRLIGE OG DET JEG SKULLE HAVE KØBT
Previous
FED OG FÆRDIG – OG FANDENS GLAD!
Next
JEG ELSKER AT VÆRE GRAVID, MEN…

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Diapers and Daiquiris – Katrine Ea Faber

Jeg hedder Katrine Ea, er 26 år gammel og bor på Amagerbro med min kæreste, Jakob og vores søn, Svend. Min hverdag er fyldt med kontraster – deraf Diapers and Daiquiris, men lige nu er det mest diapersdelen, der fylder. Det gør mig til noget ganske særligt – men også bare helt mig selv.

Katrine Ea Faber
  • Bloglovin
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy

Populære opslag

Babys yndlingslegetøj

TOP 5 OVER SVENDS YNDLINGSLEGETØJ LIGE NU

BRYLLUPSPLANLÆGNING #3: KÆRLIGHED OG CORONA

2. trimester

2. TRIMESTER: THINGS JUST GOT REAL

Arkiver

This error message is only visible to WordPress admins

Error: The account for katrineea needs to be reconnected.
Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page

Copyright © 2021 Diapers and Daiquiris • Design by LuxiBee

Copyright © 2021 · Voile on Genesis Framework · WordPress · Log in

loading Annuller
Indlæg blev ikke sendt - kontroller din e-mail adresse.
E-mail tjek mislykkedes, prøv igen
Beklager, din blog kan ikke dele indlæg via e-mail.