• Katrine Ea
  • Kontakt
    • Bloglovin
    • Instagram
    • LinkedIn
    • Pinterest

Diapers and Daiquiris

Diapers and Daiquiris

  • Familieliv
  • Graviditet og fødsel
  • Hverdag
  • Inspiration og shopping
  • Mor- og forældreskab
  • Baby/Svend

Graviditet og fødsel, Hverdag

JEG ER SGU BLEVET SNYDT (IGEN!)…

19. august 2020 Leave a Comment

En ny uge er godt i gang, og den startede dejligt ud i mandags, hvor Jakob holdt fri i anledningen af hans fødselsdag, så vi kunne nyde dagen, hinanden og vejret sammen. Det var en stille og rolig dag, hvor Svend og jeg vækkede ham med havregryn (som fødselaren havde ønsket), flag og en gave på sengen, inden jeg afleverede Svend i vuggestuen, så Jakob og jeg kunne stikke af til Svends absolutte hadested: Stranden. Det var en tiltrængt fridag, for vi har virkelig haft gang i den i weekenden med hele TO havefester – den ene var jeg dog ikke blevet informeret om…

Lad os skrue tiden tilbage til fredag, hvor jeg piskede Jakob gennem oprydningen og rengøringen af lejligheden for at her skulle se ordentligt ud til fejringen af hans fødselsdag, som var planlagt til lørdag eftermiddag. Der blev knoklet, men her så så sandelig også godt ud! Lørdag formiddag var Jakob meget efter mig om at få slappet af i kroppen, fordi jeg “havde en lang dag foran mig”, men jeg syntes liiiige, jeg skulle pakke de sidste kasser med ting, vi skulle have med ned i gården til festen – og Jakob blev ved med at sige, at “det kunne vi (*han*) bare hente senere.”. Jeg fik i stedet pyntet mig godt op med den fineste sommerkjole, min mave kunne presses ned i. Og heldigvis for det!

45 minutter inden gæsterne skulle komme til Jakobs fødselsdag, synes Jakob, vi skal gå ned og dække op, så vi er helt klar. Ned fra 3. sal med os, Svend og alle de kasser, jeg havde pakket, hvor jeg på vejen ned kigger ud af vinduet til gården og vrisser: “Det er bare løgn!” Jakob bliver helt febrilsk over min reaktion, og jeg fortæller ham meget misfornøjet, at jeg kan se, der er dækket op til fest nede på terrassen, hvor vi ville sidde! Fandme ikke i orden, når nu jeg havde skrevet til naboerne, at vi skulle holde havefest… Så med verdens sureste mine åbner jeg havedøren til det her smukt dækkede bord – og alle de dejligste kvinder i mit liv!

Jeg. Var. Målløs.

Ganske vist skulle vi holde fest, men ikke for Jakob, som jeg havde forberedt mig på: et babyshower for mig og vores kommende datter. Og jeg havde slet ikke – som i overhovedet ikke – set det komme! Det var så uvirkeligt at se dem allesammen, så jeg kiggede måbende på Jakob, der forklarede, at vi altså først skulle holde hans fødselsdag om søndagen, og at den dag var til mig.

Wow.

Tænk engang… Det er så underligt (og fuldstændig vidunderligt) at tænke på, hvor meget planlægning, de alle har været i gang med for at glæde og overraske mig, hvilket man må sige, jeg blev! Jakob var ellers sikker på, at jeg havde opdaget det; både da jeg kiggede ud på vej den af trappen, men han havde faktisk også reageret lidt underligt, da jeg rullede gardinet fra inde på Svends værelse, der har udsigt over gården. Han havde endda været nødt til at bage boller til mit babyshower, fordi det ville virke for suspekt, hvis han ikke bagte boller til sin fødselsdag – så han endte med at bage til både lørdag OG søndag. Stakkels mand, men sh*t de var gode!

Og så blev jeg ellers bare placeret på en bænk til hygge, dejlig mad, kage, slik, kaffe og endnu mere hygge med de kvinder, jeg har allermest kær, og som igen havde formået at tage fusen på mig fuldstændig. Faktisk havde jeg slet ikke forventet, at de ville planlægge noget, for jeg havde jo “lige” fået et babyshower, da jeg var gravid med Svend (hvor jeg heller ikke fattede en bjælde af, hvad der foregik på trods af en ok tynd dækhistorie, haha!), men selvfølgelig havde min kreative veninder, der ikke kan dy sig for at planlægge en smuk, hyggelig og gennemført eftermiddag endnu engang valgt at overraske mig. Hold fest, hvor er jeg altså bare heldig!

Det var en helt vidunderlig eftermiddag, hvor der ikke var andet på programmet end hygge og kalorier – ligesom jeg bedst kan lide det. Man kan i hvert fald lige vove på at sætte mig til at lugte til nutella i en ble eller lave en gipsstøbning af min mave. Det skal jeg ikke bede om.

Min svigerfar var med som underholdning til Svend, som dog lige skulle charmere alle pigerne og spise kage med os. Det var så hyggeligt, og selvfølgelig skulle han da være med til at fejre sin lillesøsters snarlige ankomst. Den dejlige dreng. Han fik lidt sukkerchok og ondt i maven, men så har det vist været et vellykket babyshower!

Det var mine nærmeste veninder, min mor, svigermor og min ene svigerinde (der også snart leverer en lille kusine!), der var med, og ud over en smuk og vidunderlig eftermiddag i godt selskab, blev jeg (host, min datter..) også forkælet med et hav af gaver – herunder tøj, sengetøj, en ammepude, en kop, en bamse og kaffekapsler til den trætte mor. Hun har det allerede alt for godt!

Jeg er stadig fuldstændig overvældet over den dejlige dag, de mange kræfter og den store mængde kærlighed, der var blevet lagt i den dag, og jeg er uendeligt taknemmelig. Det er nogle dejlige kvinder, jeg har i mit liv – og en lige så dejlig kæreste, der i den grad har holdt mig hen og holdt godt og grundigt på overraskelsen. Men man kan også bilde mig det meste ind, haha.

Søndag fik vi så holdt Jakobs fødselsdag – en lyserød en af slagsen, da vi kunne genbruge pynten fra mit babyshower. Genialt. Vi var lidt trætte, især Svend, men det var sådan en dejlig dag med Jakobs familie og mine forældre, hvor vi igen nød vejret, Jakobs hjemmebag, dejligt selskab og lækker kage. Svend var fuldstændig færdig om aftenen og os ligeså. Så en stille og rolig mandag var tiltrængt – især for Jakob, der virkelig havde været på overarbejde hele weekenden!

Del dette:

  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)

Related Posts

1. trimester
1. TRIMESTER: MORGENKVALME, HEMMELIGHEDSKRÆMMERI OG KILDEVAND
KAN EN TUMLING DYRKE YOGA?
2. trimester
2. TRIMESTER: THINGS JUST GOT REAL
Previous
PLANEN FOR MIN ANDEN FØDSEL
Next
FRYGT OG FORVENTNINGER I FORHOLD TIL SNART AT VÆRE MOR TIL TO

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Diapers and Daiquiris – Katrine Ea Faber

Jeg hedder Katrine Ea, er 26 år gammel og bor på Amagerbro med min kæreste, Jakob og vores søn, Svend. Min hverdag er fyldt med kontraster – deraf Diapers and Daiquiris, men lige nu er det mest diapersdelen, der fylder. Det gør mig til noget ganske særligt – men også bare helt mig selv.

Katrine Ea Faber
  • Bloglovin
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy

Populære opslag

Babys yndlingslegetøj

TOP 5 OVER SVENDS YNDLINGSLEGETØJ LIGE NU

BRYLLUPSPLANLÆGNING #3: KÆRLIGHED OG CORONA

2. trimester

2. TRIMESTER: THINGS JUST GOT REAL

Arkiver

This error message is only visible to WordPress admins

Error: The account for katrineea needs to be reconnected.
Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page

Copyright © 2021 Diapers and Daiquiris • Design by LuxiBee

Copyright © 2021 · Voile on Genesis Framework · WordPress · Log in

loading Annuller
Indlæg blev ikke sendt - kontroller din e-mail adresse.
E-mail tjek mislykkedes, prøv igen
Beklager, din blog kan ikke dele indlæg via e-mail.