EBAY HAUL #1: LYSERØDE LÆKKERIER

e-bay-lyseroede-laekkerier

Jeg indrømmer det blankt: Jeg er kæmpe fan af eBay. Og jeg køber alt for meget derfra.

Okay, jeg er ikke sådan en ustyrlig shopaholic, der burde slette sin eBay app for ikke at bruge hele Svends børneopsparing… Men når jeg får en eller anden fix idé om noget, der måske – måske ikke – kunne være fedt, så tager jeg altid lige et (virtuelt) smut forbi eBay for at se, om de kunne være leveringsdygtige til en god pris.

Og det er de stort set altid. Faktisk har jeg ofte købt præcis den samme vare på eBay, som jeg har set i en butik – bare til en procentdel af prisen.

Jeg har virkelig lavet mange gode fund på eBay, men jeg har også brændt nallerne et par gange. Heldigvis har det aldrig kostet mig noget, der lignede en formue, og man lærer af sine fejl. Derfor køber jeg eksempelvis aldrig tøj, og jeg køber heller ikke ting til Svend.

Lyserøde lækkerier fra eBay

Jeg elsker lyserød, og derfor har jeg samlet et par lyserøde eBay køb, som jeg vil lave en lille anmeldelse omkring. Så ved du, om det er noget, du skal kaste et par sølvmønter efter.

Nettasken

Jeg har ventet så længe på dette net, at I tror, det er løgn. Der er generelt ret lang ventetid på varer fra eBay (alt efter, hvor de sendes fra), men denne slog alle mine rekorder..

Lyserød taske fra eBay

Derudover, så er det virkelig en fin vare. Nettasken har en fin støvet lyserød farve, og den gik ikke i stykker, da jeg fyldte den med indkøbsvarer i Føtex. Dog er hanken noget kortere i virkeligheden, hvorfor det ikke er muligt at have den over skulderen, som de ellers viser på salgssiden.

Den kostede ca. 13 kr. og kan købes her.

Lyserøde solbriller

Det var virkelig svært at tage et billede, hvor man rent faktisk kan se, at brilleglassene faktisk ér lyserøde. For det er de! Dog: Glassene changerer og har spejleffekt, hvilket jeg ikke er fan af…

Lyserøde solbriller fra eBay

Derudover virker de lige så billige, som de var: Stellet er spinkelt, men fint guld i farven. De er fine til de 3 gange, jeg skal have dem på – men hvis det er fordi, man er tosset med designet, så bør man finde dem andetsteds.

De kan købes her for ca. 12 kr.

Nu vi taler om solbriller, så vil jeg faktisk gerne anbefale de 90’s cat eye solbriller, I kan se på det øverste billede. Jovist, er de igen meget plastikagtige, når man står med dem i hånden, men formen og det fulde look holder – og det gør prisen også. 9 kr. måtte jeg slippe for dem. Du kan købe dem her.

Cat eye solbriller fra eBay

Velourscrunchie

Lyserød, velour, sløjfe. Alt forenet i én scrunchie. What is not to like?

Veloursløjfe fra eBay

Der er ikke så meget at sige om den, den er bare super fin. Dog er sløjfen egentlig bare et separat bånd, der er bundet rundt om selve elastikken – og da jeg havde bundet den op, var den virkelig svært at binde pænt igen… So don’t do that.

Den koster 10 kr. og kan købes her i mange fine farver.

Tags: ,

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.