DET ER BLEVET EFTERÅR. ENDELIG.

efteraar

Faktisk har det officielt været efterår siden den 1. september, men det er lidt ligesom om, at vejrguderne ikke helt havde forstået det. I hvert fald var der flere dage med bare ben og uden jakke, end jeg lige havde forventet. Hver gang tænkte jeg: “Nu må det også være sidste gang, jeg kan undvære de strømpebukser…” – men så kom der sørme endnu en lun dag…

Efterårsmode 2018

Det skal man selvfølgelig ikke klage over, men efteråret er klart min yndlingsårstid, så jeg vil ærligt indrømme, at jeg blev en anelse utålmodig af at vente på det lidt køligere vejr, de skønne farver og de lette frakker. Der er nemlig flere problemer ved sommeren, når man er rødhåret som mig.

Eftersom jeg ikke kan være i solen ret længe uden at blive skoldet, så får jeg ikke ret meget kulør. Derfor har de blege ben glædet sig til at blive pakket ind igen, og til at de lyse sommerfarver blev pakket væk og erstattet af brændte efterårsfarver, der til gengæld passer virkelig godt til både min hudtone og min hårfarve.

Og så har jeg generelt bare ikke kunne opholde mig ret længe i solen, fordi Svend jo helst skal være i skyggen… Så jeg har gemt mig i hans UV-telt hen over sommeren, når vi har været på stranden. Genialt.

Efterårsmode 2018

Dette efterår er det tendenser fra 70’erne, der er i modebilledet, og det kunne virkelig ikke passe mig bedre. Ikke blot fordi de farver, jeg associerer med 70’erne, passer godt til mig, men jeg er helt tosset med, at fløjl har fået et gevaldigt comeback. Hvor har det bare været et undervurderet og overset stykke stof i lang tid!

I sidste uge lod jeg Jakob og Svend hygge sig derhjemme og var ude at shoppe i fysiske butikker – uhh – med en veninde for første gang i mindst 8 måneder. Du kan nok fornemme, at min garderobe trængte til en opdatering… Derfor købte jeg både sweateren og nederdelen (og et par bukser…) i Zara. Jeg savlede også over de her lækre fløjlsbukser og den her skønne (og amme-i-offentligheden-venlige) kjole.

Efterårsmode 2018

Min frakke er en ældre sag fra Forever 21. Den er købt i Washington i 2014, men den holder altså bare stadig. Ikke kun fordi den har den perfekte farve til mig, men også her til efteråret og 70’er-tendenserne. Det her bliver helt sikkert et go-to-outfit resten af efteråret!

Støvlerne blev købt på selv samme shoppetur – ja, jeg trængte virkelig. Jeg har længe haft kig efter sådan et par sock boots, og denne model fra H&M har den perfekte hælhøjde, når man også har klapvogn og Svend med på tur, og stod til en god pris. Jeg har linket til dem samt sweateren og nederdelen herunder.

Efterårsmode 2018

Få looket:

Rullekrave fra Zara · Nederdel fra Zara · Støvler fra H&M · Frakke fra Forever 21 · Hårbånd fra Søstrene Grene · Solbriller fra E-bay

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.