
Dette indlæg er sponsoreret af Hunkemøller.
Solen skinner ganske blidt ind af mit vindue i dag, så jeg bilder mig ind, at foråret så småt er på vej – Guderne skal vide, at jeg trænger til det oven på lidt for mange cykelture i regnvejr her i februar… Sol, D-vitamin, farver og blomster og ikke mindst lunere morgener og lettere stoffer i både dag- og natgarderoben.
Min nattøjsskuffe består primært af logo-T-shirts i størrelse super usexet med Svends snot på, så mit nattøj trænger til en overordentlig opgradering. Det er der heldigvis råd for, og fordi der disse dage er 20 % på udvalgte varer hos Hunkemøller, er der faktisk også råd til det!
Jeg har derfor bladret Hunkemøllers udvalg af nattøj igennem, og heldigvis faldt jeg pladask for det her smukke sæt, der er nedsat denne uge. Altså, hvor absurd luksuriøst, ville det ikke være, hvis man vågnede op sådan her?

Mit yndlingsnattøj fra Hunkemøller:
1) Kimono 2) Nattop 3) Natshorts 4) Natbukser
For mit vedkommende bliver foråret fyldt med specialeskrivning, så jeg kan nyde blomstrende springe ud fra min specialeplads på ITU, hvorfor det altså kommer til at kræve lidt forårsforkælelse fra andre kilder. Og jeg er sikker på, at det her nattøj vil hjælpe på forårsfølelsen.
Skriv et svar