EN MOR OM HVERDAGENS FANTASTISKE KONTRASTER

hverdagens-kontraster-2

Jeg hedder Katrine Ea, jeg er 25 år gammel og bor på Amager. Jeg er kæreste med Jakob og blev mor til Svend i februar 2018. Lige nu er jeg på barsel, men inden jeg blev begravet i bleer og babykys, var jeg i gang med min cand.it i Digital Design og Kommunikation på IT-Universitetet og arbejdede med kommunikation.

At blive og være mor fylder naturligvis meget for mig – det vil det også her på Diapers and Daiquiris.

Så hvorfor skal du egentlig læse om mine tanker, erindringer og oplevelser med at blive og være mor? Mine #momstruggles? Jeg vidste præcis lige så lidt som dig, da jeg blev gravid – og jeg ved stadig ikke, hvad der venter mig rundt om næste hjørne. Men én ting, jeg egentlig gerne ville have vidst, og som jeg har lært, efter jeg blev mor er, at ingen aner, hvad de laver. Vi famler i blinde og prøver os frem, og det er først bagefter vi ved, hvad der fungerer. Så måske kan du få gavn af nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs – eller grine af mine fejl eller vende øjne af mine tanker og holdninger. Eller måske kan du nikke genkendende til nogle af de ting, jeg har været igennem. Er du vordende mor, kan du forhåbentlig bruge min blog til at få indblik i, hvad der måske – måske ikke venter dig. For en ting, jeg helt sikkert har lært, er, at ingen børn og oplevelser med forældreskabet er ens.

Det her er min oplevelse.  Med at være gravid, blive mor – men også alt deromkring. For selv om mit barn fylder meget, så sker der jo også andre ting i mit liv. Heldigvis. Det kommer det også til at handle om her.

God fornøjelse.

2 Comments

  1. Mor/mormor

    Diapers&daiquiris
    ser smukt ud lige som dig,
    virker lige så interessant som dig,
    vil jeg følge spændt, som jeg følger dig.

    3 måneder ago
    • Katrine Ea

      Haha, du er sød, mor – hvor ville man dog være uden sin mors støtte 😉
      Lad os håbe, at der er andre, der tænker det samme!

      3 måneder ago

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.