Jeg har næsten ikke turdet jinxe det ved at dele det, men jeg er blevet genforenet med min nattesøvn. Det er et sandt mirakel!
Okay, “mirakel” er måske så meget sagt, for det skete bestemt ikke af sig selv. Men efter 10 måneder med utallige opvågninger og amninger hver eneste nat – og store poser under øjnene, uanede mængder kaffe og en hårdt presset krop, er jeg endelig begyndt at få en (nogenlunde) sammenhængende søvn. Det er jo ikke kun mig, der er begyndt at sove, for det kunne jeg selvfølgelig ikke, hvis Svend ikke også sov – og det gør han!
Hele natten.
Fra 19.30-06.30 – plus/minus.
Det er ikke meget, vi hører til Svend, efter han er gået i seng – og det har ind til videre ikke været noget, vi ikke har kunnet klare med en tryg hånd, en tår vand, ved at ligge ved siden af ham eller ved at sætte musikuroen i gang. Han ligger sig simpelthen bare til at sove igen, det er slet ikke til at tro! Med Svends mere sammenhængende søvn kommer også lidt uforstyrret kvalitetstid i stuen for de voksne: Jeg skal ikke længere at løbe i pendulfart mellem stuen og soveværelset for at amme Svend tilbage i søvn for 2&$5. gang, mens jeg prøver at se en film med jakob – og så er det jo rart, at når han så endelig lige giver lidt lyd fra sig, at Jakob også kan sørge for, at han får den tryghed, han har brug for til at finde søvnen igen, så den ikke kun hænger på min og mine attributter.
Ikke nok med det, så har vi også fået den dejligste putterutine, hvor vi siger farvel til dagen sammen uden alt for meget hurlumhej fra Svends side. En af os ligger faktisk bare i sengen sammen med ham, mens vi lytter til melodien fra musikuroen, der minder ham om, at det altså ér sovetid. Imens tumler Svend lidt rundt for at finde sig til rette – han kan også finde på at rejse sig op og gå lidt rundt i sengen, men ellers krammer han sin bamse, og hvis han alligevel synes det er lidt for svært at finde roen, så ligger han sig i lilleske og falder så småt i søvn. Ej, men hvor hyggeligt har det lige lov at være? Det kan tage alt mellem 10 minutter og en time, men han finder selv søvnen, og han græder ikke sig selv i søvn, og så kan jeg virkelig ikke bede om mere.
Vi nyder at være der med ham, når han lukker øjenene i – og jeg nyder nok endnu mere ikke at amme 5-7 gange hver nat.
Så velkommen tilbage kære søvn. Det er nok ikke sidste gang, vi har undværet hinanden, men det er rart at vide, at vi kan finde hinanden igen.
Skriv et svar