
Åh, Valentines day…. Jeg bliver lige overrasket hvert år over, hvor meget det egentlig fylder på mine sociale medier. Og lige så overrasket over, at det er Valentines day, for den sags skyld.
Selve Valentines day har ikke den store betydning for mig, og det er aldrig noget, der er blevet fejret. Men selve datoen d. 14. februar har en ganske særlig plads i mit hjerte og i min hukommelse, fordi det var den dag “projekt baby” for alvor gik i gang. Gennem et par måneder havde Jakob smidt et par kommentarer om, at nu var det altså ved at være tid, og for præcis 2 år siden i dag fortalte jeg ham, at jeg altså havde smidt p-pillerne, og jeg har aldrig et mit liv set ham så glad. Hans smil har groet sig fast på min nethinde, og jeg elsker at gå tilbage til det øjeblik.
Der sad vi på Gorms i Nyhavn (fordi det var Dining Week – ikke fordi vi var på valentines date), og var mega glade, forelskede og lidt småfulde en tirsdag aften, uden at have den fjerneste idé om, hvad der ventede os og vores forhold med de store planer, vi havde lavet.

5 sandheder om, hvad der sker med parforholdet, efter man er blevet forældre:
- Spontaniteten ryger fuldstændig ud af parforholdet. Både i forhold til sex, dates og planer. Det eneste, der ikke er spontant er spise- og sengetider. Sexet.
- Vi er aldrig bare os to. Aldrig. Der gik 11 måneder, før Jakob og jeg var ude alene sammen. 11! Og vi var ude i 2 timer. Men det er jo selvfølgelig en prioritering, vi selv har valgt.
- Når barnet endelig sover, så kunne vi da liiiiiiige – men så vil vi egentlig hellere ligge under dynen i hver vores ende af sofaen og se Badehotellet og tjekke Instagram.
- Man får så enormt meget nærhed i løbet af dagen fra sådan et lækkert, lille barn, at man nogle gange kan glemme, at man også har brug for det fra sin kæreste.
- Der er ingen grænser for, hvad man kan snakke sammen over aftensmaden – her er det ofte lort. Svends lort, vel at mærke. Form, farve, tekstur og mængde. Man holder ret hurtigt op med at være sart, når man er forældre…
Vi vidste nok ikke helt, hvad vi gik ind til, da vi blev forældre, men vi vidste én ting: at vi ville blive trætte. Og måske også trætte af hinanden. Det er der såmænd ikke noget nyt i, for det kan man også blive, selv om man ikke er forældre. Det sker bare lidt hurtigere, når man ikke kan huske sidste gang, man fik mere end 2-3 timers sammenhængende søvn. Man kan alt for nemt forsvinde hen i bleskift, dejlige babykinder og søvnmangel, og der skal man jo selvfølgelig huske at prioritere sit parforhold. Det gør vi helt naturligt, for vi er jo ikke holdt op med at være kærester, bare fordi vi også blev forældre – men vi sætter ikke parforholdet over forældreskabet. For i vores forældreskab ligger vores parforhold. Det er ikke to ting, vi kan skille ad, og selv om vi higer efter en date night, så kan vi sagtens pleje forholdet, selv om Svend er der.

Vi husker at kysse hver dag – og flere gange om dagen. Holde i hånd, når vi er ude at gå. Rose hinanden for både udseende, karriere og forældreskab. Ikke at tage de ting, der bliver sagt om natten (alt for) seriøst – og glemme dem igen, inden det er blevet morgen. Vi ved, hvor vi har hinanden, og vi siger til, når vi pisser hinanden af. Det er ikke nogle ting, vi har “aftalt”, at vi skal huske, men det er ting, der falder helt naturligt i vores hverdag og samvær, for sådan har det altid været. Derudover er det bare vigtigt at huske, at begge parter er pressede på flere fronter, så hvis tonen ikke er helt som ønsket, så er der nok ikke mere end søvnmangel og frustrationer over barnets manglende evne til at sidde stille eller spise ordentligt, der ligger til grund for det.
Vi har altid snakket meget. Det gør vi stadig. Vi snakker meget om os selv, hinanden, vores drømme og selvfølgelig rigtig meget om Svend. Og Svends lort. Vi snakker meget om sex – og nogle gange manglen på samme, vi snakker også meget om, hvordan vores hverdag og samvær er anderledes, men der er absolut ingen af os, der lider nød, føler sig forbigået eller ensom. Vi er det bedste sted nogensinde, og vi ved, hvorfor tingene er, som de er – og at vores forholds- og familiedynamik udvikler sig med tiden. Der går nok 20 år, før det bliver som det var engang. Og tro mig; så skal jeg og min silver fox rende på vinbarer og have romantiske ferier i Paris, hvor vi kun ser indersiden af hotelværelset og pæne restauranter. Okay, det kan godt ske før, for om nogle år kan Svend tage på weekend hos sine bedsteforældre, men ind til da stornyder vi tingene, som de er.
Det korte svar var altså: Parforholdet ændrer sig, når man får børn; samtalerne får et nyt omdrejningspunkt, tosomheden nedprioriteres og tonen kan også blive lidt hårdere end intenderet. Men ærlig talt, så bliver parforholdet meget bedre, for det bliver skiftet ud med en familie.
Reklame: Billederne af taget af fantastisk søde og dygtige Renate, som du kan se mere fra på Facebook og Instagram. Dem kan I se flere af her. Renate tager blandt andet også billeder af smukke Danica, der er en af mine absolut yndlingsbloggere.
Danica Chloe says
Tusind tak for dine søde ord!
Jeg er VILD med jeres billeder ❤️ Der er så mange følelser og kærlighed bag fornemmer man ❤️
Katrine Ea says
Tak, hvor er du sød! Vi er simpelthen også bare så glade for billederne – Renate er virkelig dygtig til at fange følelserne. Endda på trods af et grædende barn, der ikke var helt tilfreds med situationen, men det fornemmer man jo slet ikke 😉