I dag er det præcis 3 år siden, Jakob og jeg var ude og spise (til dining week – ikke fordi det var Valentins Dag), og jeg meddelte ham, at jeg altså var stoppet med at tage mine p-piller to dage forinden.
Okay, det lyder måske rimelig meget som om, jeg påduttede Jakob, at nu skulle vi altså være forældre, men sådan forløb virkeligheden altså ikke. Det vidner det store smil, han fik på læberne, om – men hvordan kom det egentlig til, at jeg smed p-pillerne, og projekt baby gik i gang?
Jeg har altid gerne ville være “ung” mor, men i starten af 20’erne tænkte jeg, at jeg nok ikke kunne nå det, og der var egentlig ikke noget, jeg tænkte frygtelig meget over, dengang Jakob og jeg boede sammen bare ham og jeg; altså at det skulle ske på det tidspunkt. Jeg håbede, det ville ske med tiden, og der var intet, jeg ønskede mere end at skabe familie med Jakob, men jeg tror, det sad meget dybt i mig, at jeg ikke gad være “hende, der pressede på” – hende, der påduttede Jakob at få et barn. For vi havde jo bestemt ikke travlt, men heldigvis skulle det vise sig, at drømmen om at få børn tidligt, var hos os begge: I oktober 2016 var Jakob og jeg på krydstogt med hele min familie i forbindelse med mine forældres 35 års bryllupsdag. Her var mine to små niecer også med, og det var her, Jakob første gang luftede ideen om, at vi da også godt kunne få et barn snart.
Jeg tænkte, han nok havde fået en øl for meget, siden han sagde sådan noget, men i løbet af de næste par måneder luftede han det flere gange. Vi snakkede ikke “rigtigt” om det – hvordan det lige skulle passe ind i vores liv, eller hvorfor det skulle være nu, men i februar 2017 tog jeg ham altså på ordet.
Jeg har aldrig set Jakob så glad, som da jeg fortalte ham det. Ikke engang, da jeg fortalte ham, at jeg var gravid, så han lige så glad ud. Han blev nok mere chokeret, for vi havde ikke turde håbe på, at det ville ske på 3 måneder, hvilket også var derfor, vi gik i gang tidligt: vi kunne jo ikke vide, hvor lang tid det ville tage. Men 3 måneder tog det, og jeg var gravid med Svend. Vi skulle være forældre.
Ikke så meget pjat med det!
Skriv et svar