Da jeg oprettede denne blog, blev jeg spurgt ind til deling af billeder af Svend. Det er et emne, der tit kommer op til overfladen, og som er blevet berørt af blandt andet Mette Marie Lei Lange, og adresseret af TV2 Zulu i denne video, hvor små børn giver os forældre en (satirisk) opsang omkring at dele billeder af dem iført fastelavnskostumer. Det er også et emne, vi tog op herhjemme, inden Svend blev født – for hvordan skulle vi forholde os til det? Som kommunikatører er vi begge glade for sociale medier, men vi har også en forståelse af deres virke på både godt og ondt.
Det er en rigtig svær diskussion, for der er mange forskellige standpunkter, og vi har da også måtte stadfæste vores overfor andre, der har overskredet vores grænse. For selv om jeg deler mange billeder fra mit og vores liv på sociale medier – og kommer til det her, så er et billede af Svend det mest personlige, der kan deles, og spørgsmålet er, om jeg overhovedet har lov til at dele et billede af en person, der hverken kan sige til eller fra. I denne tid er det jo svært ikke at dele billeder af de mennesker, man elsker højst og bruger alt sin tid på og med.
At være glad for at tage billeder, kæmpe instagramfan og hamrende stolt af sit lille afkom kan være en farlig blanding, for det er vel kun naturligt, at man har lyst til at vise sin lille kærlighedsklump frem – især hvis man har taget et flot billede af ham eller hende. Og let’s face it: alle billeder af din baby er flotte. Det syntes jeg i hvert fald selv, men nu hvor jeg kigger tilbage på dem, så er jeg da en anelse mere kritisk. Og når jeg ser de selfies, jeg delte, da jeg i sin tid oprettede min instagramprofil, ja, så er jeg meget kritisk. Griiinge. Hvis I scroller længe nok, så skal I nok finde dem. But please don’t.
Nå, men når deling af billeder af os selv, kommer så naturligt, hvad gør man så, når man få en forlængelse af sig selv? Vi blev hurtigt enige om, at det store, stygge internet ikke skulle plastres til med billeder af Svend, for det er efterhånden blevet tydeligt, hvordan ens billeder kan blive brugt – hvis ikke misbrugt af fremmede fra hele verden. Det er uhyggeligt at tænke på, at et billede af Svend skulle ende i de forkerte hænder. På den mindre dystre side, så vil jeg ikke krænke Svends privatliv (for meget). Derfor har jeg her samlet de tanker, vi har gjort os omkring deling af billeder af Svend på sociale medier. Og af andres børn for den sags skyld:
- Del ikke billeder af andre, du ikke vil have delt af dig selv
Dette gælder for alle – ikke bare børn. Her gælder det eksempelvis billeder, hvor Svend er særligt sårbar. Jeg vil aldrig dele – eller bruge tid på at tage – et billede af Svend, hvor han græder eller har et tantrum. Det er ikke et noget, andre bør involveres i, og jeg ville bestemt heller ikke bryde mig om, hvis Jakob delte et billede af mig i den situation. - Del hellere på Instagram end Facebook
Og helst i story-funktionen, så det forsvinder igen. Det er nok meget naivt, men i mit hoved er der forskel på Facebook og Instagram. På Facebook er det tydeligt, hvordan billeder hurtigt spredes og ender blandt onkel Karstens racistiske opslag og tante Ernas opskrift på æblekage. Hvis jeg for eksempel har delt et billede af Jakob og mig, ved jeg ikke, hvem 25 % af kommentarerne er fra. Jaja, jeg kunne gøre min profil privat – men jeg kan også nøjes med at dele de ting, som andre gerne må se. - Spørg om lov
Mine veninder er gode til at spørge, om de må dele – eller endda bare tage et billede af Svend, hvilket viser stor respekt for både vores og især Svends privatliv. Hvis jeg vil lægge et billede op, hvor Svend er på, forhører jeg mig altid hos Jakob. Både fordi han ofte er på det, men også fordi det ikke kun er min beslutning. - Barnet skal ikke står alene
Gennem Svends næsten 1-årige liv har jeg delt omkring 20 billeder af ham på min instagramprofil. Deraf er det dog kun to af billederne, hvorpå der kun er Svend, og hvor man kan se hans ansigt, hvorfor det altså ikke er ham, der er i fokus på langt størstedelen.
Ind til videre, så er Svend en naturlig forlængelse af os – og især af mig, hvorfor han ofte er tvangsindlagt til at få taget billeder. Der kommer helt sikkert en dag, hvor han ikke gider stille op til billeder, hvilket jeg naturligvis vil respektere. Ovenstående regler kommer nok til at blive revideret et par gange over de næste par år: måske bliver de løsnet, måske bliver de strammet og måske sker det flere gange inden for en uge. Chancen for, at vi kommer til at bryde reglerne er lig 100, men vi er hans forældre, og hvis der er nogen, der skal bryde reglerne, så er det os.
Skriv et svar